Kurv0 vare(r)
0,00 DKK
Vis kurv
Din kurv
Fragt
Total0,00
Indtast din søgning
 

Solcelleskilte

   

Solcelle-skilte kan redde liv

Solcelle-skilte advarer brandvæsenet om, at der er solcelleanlæg på en bygnings tag eller facade.

Hvis der opstår brand i bygningen, er solceller til særlig fare for brandfolkene under slukningsarbejdet.

God skiltning advarer brandvæsenets indsatsleder – det kan sikre brandmænds liv eller førlighed, hvis uheldet er ude. Nogle steder i landet er det et krav fra brandmyndighederne, at du opsætter solcelle-skilte.

Sikkerhedsskilte.dk sælger solcelle-skilte af høj kvalitet

Vi tilbyder en række solcelle-skilte af markedets bedste kvalitet. Skiltene følger ISO 7010 og Dansk Standards retningslinjer for farvevalg, piktogram, udformning og materiale. De fås i flere størrelser, og du kan vælge mellem plast og selvklæbende vinyl.

Skilte fra Sikkerhedsskilte.dk skal ikke vedligeholdes, men for en sikkerheds skyld bør du alligevel jævnligt efterse dem for snavs og småskader. Det er vigtigt at sikre, at skiltene aldrig er snavsede eller beskadigede, da de skal være lette at aflæse ved brand.

Derfor skal man opsætte solcelle-skilte

Når du opsætter vores solcelle-sikkerhedsskilte, så hjælper du brandvæsenets indsatsleder med at skåne personalet for unødig risiko ved brand. Et tag med solceller bryder nemlig lettere sammen ved brand, så brandfolkene risikerer at styrte ned. Desuden er solcellerne strømledende, og der er derfor fare for livsfarligt stød. God og korrekt sikkerhedsskiltning giver indsatslederen overblik i en kritisk situation, så han kan tage sine forholdsregler for at beskytte personalet bedst muligt.

Sådan skal skiltet hænges op

Du skal opsætte skilte et synligt sted, og de skal gerne hænge i øjenhøjde, så de ikke bliver overset. Hvis dit anlæg er sluttet til en undertavle, skal du mærke både hovedtavle og undertavle med et advarende skilt.

 
Du kan altid spørge brandvæsenet i din kommune, hvis du har spørgsmål om skiltning ved solcelleanlæg.

Kontakt os, hvis du vil vide mere om sikkerhedsskilte

Du er selvfølgelig også meget velkommen til at kontakte Sikkerhedsskilte.dk, hvis du har spørgsmål omkring valg eller opsætning af skiltene.